Bilbao´s byråd - Bilbao dag 3

På trappen ved Hotel de Ville i Bilbao -

byens rådhus

En ualmindelig spændende formiddag i rådhuset. Først blev vi vist rundt i huset der er bygget 1890 - en overdådighed af guld, marmor og maurisk inspireret udsmykning.
Byrådssalen var bygget op som vi kender fra England, her holdtes møde hver 4 uge.
En mærlkelig modsætning til de fantastiske moderne byggerier vi ellers var blevet præsenteret for. Rådhuset repræsenterede magt og trasditiontion - og det virker forvirrende , når man hørte 1. viceborgmester fortælle om ændringen af Bilbao.

Byrådssalen i Bilbao

Vi forlod det historiske og gik til det rum hvor der netop havde været afholdt pressekonference med borgmesteren og nogle andre. En moderne sal som bedre understøttede tankerne om en fantastisk forvandling.
Hvor stor forvandlingen har været fik vi et tydeligt indtryk af dels gennem nogle billeder og dels gennem en video, der viste de samme steder før og efter forvandlingen.
Vi fik bundet historien om Bilbao sammen her den sidste dag - der er stadig mange spørgsmål men mest af alt en total beundring over at man kan forvandle en trist, nedslidt by præget af tung jernindustri på knap 15 år.
I gammel Bilbao havde man satset ensidig på tung jernindustri og skibsfart, det giver store problemer når der kommer en krise som den der kom i 70´erne og 80´erne og i dag kan tydeligt se at det man dengang lavede i Bilbao, kan laves langt billigere i østen.

Det var den økonomiske krise der tvang Bilbao til at gå nye veje.
Vi vil have de bedst uddannede og de de bedste indkomster til at flytte til Bilbao -hvordan får vi dem til det ? var udgangspunktet i begyndelsen af 90´erne - det er nemlig derfra bla. fra de uddannede og vellønnede at udvikling kommer ´var filosofien. - vi skal flytte byen fra at være en indistriby til en post-industriby, sagde viceborgmesteren.

Den ene del der skal lykkedes er en fysisk planlægning - den anden del er den mentale ændring af indbyggerne i Bilbao - de skulle ændre sig fra at tænke mest på de dagligdags behov til at kunne se at man skulle investere sig ud af krisen. Byrådets partier var enige om vejen - der var ikke andre alternativer, selvom befolkningen protesterede - på billederne kunne vi se at der havde være gadekampe - det kan der være mange grunde til -men det viste ihvertfald at det var en meget vanskelig tid for Bilbao.
Kultur gør byen attraktiv og infrastrukturen skal være på plads hvis vi skal tiltrække de personer til byen som vi gerne vil have.
Vær beredt på fremtiden var et af hans udsagn - tænk langsigtet.
Havnen var stor beskidt og nedslidt og lå inde midt i byen - men den blev flyttet ud til havet - det gjorde den til en attraktiv havn for både gods og store krydstogtskibe.
Ændringer i infrastrukturen indebar nedrivning af huse, flytning af jernbane og veje var nødvendig for at flytte byen ned til floden og gøre plads til fodgængere. Jernbanen blev ført under jorden og veje og stier placeret ovenpå så man hurtigt og nemt kunne komme til Bilbao.
Vi skal ændre og bygge med høj kvalitet sagde viceborgmesteren - og der er da også imponerende navne der har bygget mange af de fantastiske bygninger i Bilbao. Philippe Starck er foreløbig den sidste i rækken af arkitekter der skal bygge en kulturel bygning. Viceborgmesteren viste plancher af de ændringer der er på vej. Bilbao er ikke stoppet med de store planer endnu.
Vi fik nogle tal på de forandringer det nye Bilbao har haft på turisterenes besøg:
1994 2006

Antal turister 24.300 605.510
Krydstogtpassagerer 0 16.000
Hotelovernatning 442.000 1.124.649


Der er ansat 4000 menesker der har relation til Guggenheim (hoteller- transport m.m.) det er lige så mange der var ansat i industrien i de dage hvor der var flest ansat. (der var ansat 2.000 da krisen var størst og arbejdsløsheden var på 30 %)
Beregninger viser at det første år gav investeringen overskud samfundsmæssigt og efter 5 år gav det overskud skattemæssigt!
Vi startede ikke med Guggenheim, det er der mange der tror sagde viceborgmesteren. Vi lavede en plan og som et led i den tilkaldte vi Guggenheim for at spørge om de ville placere deres Europaafdeling i Bilbao.
Forventningen var at 400.000 skulle besøge Guggenheim, idag er der ca. 1 million besøgende.
Det handler om at ville - at turde og tro på det man vil, selvom 95 % af befolkningen er imod når man starter.
I dag er problemet at folk tror at alt kan lade sig gøre i Bilbao - det er virkelig lykkedes at flytte befolkningens mindset - det fik vi tydeligt indtryk af under vores besøg både på rådhuset, i institutionerne og hos vores guide.